Sidste gang hyldede vi med den første af 4 arrangementer, vinter cyklussen. Nu går vi sammen på opdagelse igennem alt det spændende der spirer og vækkes til live i foråret.
I samarbejde med Kulturregion Fyn, inviterer foreningen Naturpassion børnefamilier til en spændende eftermiddag i skoven, hvor vi skal mærke og opleve naturen. Kom med ud og mærk magien i naturen, hør naturfortællinger, smag på naturen og lav dit eget naturkunstværk.
Vi skal have vores sanser i spil, når vi sammen skal prøve at dufte, lytte, mærke og smage på naturen.
Sammen med en biolog og en naturterapeut går vi ud i det smukke forår og forsøger at blive klogere på livet i skoven og årets cyklus.
For hvordan er det mon at være et lillebitte frø, der efter en lang vintersøvn nu er begyndt at spire og gro? Og hvorfor brænder brændenælderne? Kan træer virkelig tale med hinanden og hvordan? Og bor der måske mere i skoven end det vi lige kan se?
Det og meget mere vil vi undersøge sammen gennem små fortællinger og sjove aktiviteter.
Kom og vær med til et spændende arrangement, hvor vi går på opdagelse i naturen og bruger vores sanser til at mærke og forstå naturen omkring os. Vi inviterer børn og forældre til en spændende vandring i skoven, hvor vi vil lave sanseøvelser, høre fortællinger om magiske væsner, samt sanke urter til vores fælles bålmad.
Arrangementet er primært planlagt til 5-10-årige og det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.
Tilmelding er bindende og foregår via mail til maria@viese.dk eller via sms: 42285566 til Maria Viese. Ved tilmelding bedes I oplyse hvor mange I deltager pr. familie. SU Senest d. 2/5-23.
Vi mødes søndag d. 7/5 kl. 13.00 og slutter kl. 16.00 på den dejlige naturgrund på Hallindskovvej 23, 5700 Svendborg.
Parkering: Ved Mountainbike sporerne på Hallindskovvej lige uden for bygrænsen ved Svendborg Øst.
Praktisk info: Vi er ude i skoven, så husk påklædning til forholdende og få gerne klaret mest muligt toiletbesøg hjemmefra, da der ikke er adgang til toiletfaciliteter (men man kan tisse i skoven). Deltagelse sker under eget ansvar og foreningen Naturpassion kan ikke gøres ansvarlig for hændelige uheld. Vi tager ansvar for sikkerheden under aktiviteterne i form af orientering om sikker brug af naturen og friluftsliv udstyr.
Har du spørgsmål til begivenheden så kontakt os endelig.
Session udløbet
Log venligst ind igen. Login-siden vil åbne i en ny fane. Når du er logget ind, kan du lukke den og vende tilbage til denne side.