maj 5

Bævere og trækunst

0  comments

En dag da vi var ude at køre langs ´Seljordsvannet´, fik vi øje på et træ tæt på Tellness campingpladsen, hvor stammen nederst på træet var blevet meget tynd. Vi kunne i forbifarten se, at der var tydelige gnavemærker, og at det så ud til at en bæver, havde været i gang med et større arbejde, og kun havde en fjerdedel igen. Vi tænkte at vi ville stoppe og se nærmere på det, næste gang vi kom forbi.

Et par uger efter skulle vi igen den samme vej, og parkerede på marken på den anden side af vejen. Jeg gik ned til træet, beundrede ”gnavværket”og tog flere billeder. Der lå en masse store flager af afgnavet sagsmul rundt om træet, og jeg begyndte at gå rundt i området, for at se hvad jeg ellers kunne finde. Det var tydeligt at se, at en bæver opholdt sig der, da der overalt var fældet træer. Jeg gik rundt i strandkanten på den lille mole for at se, om jeg kunne finde et stykke afgnavet træ, som vi kunne lave til en lysestage. Der lå flere grene, som var gnavet af træerne, og jeg undrede mig over, hvordan en bæver udvælger, hvad den har brug for.

Jeg fandt stykke tykt hårdt træ, som var ca. 30 cm langt og afgnavet med spidser i begge ender. Det kunne måske bruges til at bore huller i og lave til en rustik lysestage. Det er spøjst at se, hvordan bæveren kan dele grenen op på denne måde. For mange år siden fandt jeg et lignende stykke træ ude i fjeldet, som havde bidemærket over alt, og var blevet efterladt. Et kæmpe stykke arbejde. Men til hvilket formål? – Jeg har haft glæde af at have det liggende til pynt hjemme i vindueskarmen i mange år. For mig er det smuk naturkunst, skøn perfektion og et symbol på styrke, at et lille dyr har kraft til at gave og forme i så solidt træ.

Jeg stoppede op og nød udsigten over Seljord vandet, som var helt stille og spejlblankt denne dag. Der er noget magisk og mystisk over dette vand, som hver gang fortryller mig, og bringer mig i kontakt med noget større. Bare at stå der og snuse luften ind, åbne sanserne og nyde synet af bjergene rundt om søen bringer mig i en tilstand af så dyb lyksalighed.

Da jeg gik videre rundt på den lille mole, og udforskede bæverens arbejde, hang jeg fast i nogle torne, og gik en lille smule i panik, over om de mon ville øjelægge membranen i min nye skijakke. Det forstyrrede et øjeblik den indre tilstand af Zen, der var ved at bygge sig op inden i. Jeg blev påmindet om, at man må holde sig opmærksom på, hvad man bevæger sig omkring – også om vinteren, hvor alt ellers er bart og mere fremkommeligt. Min mand og børn ventede i bilen, så efter ca. tyve minutter i sansende udforskning, bevægede jeg mig op mod vejen igen. Jeg gik langs med vandet ved marken, og fik øje på noget der mindede om et bæver-bo, hvor bæveren måske var gået i vinterhi. Jeg fik også øje på et vandløb som løb ud under vejen fra en lille tunel, og kom oppe fra skoven. Jeg tænkte at jeg en anden dag, ville vende tilbage og kigge oppe i skoven, hvor bæveren nok også havde været i gang med sit arbejde. Her kunne jeg måske finde endnu et lille stykke naturkunst, der kunne pynte i hjemmet eller gives som gave.

Det er muligt at finde bæverområder mange steder, om man er opmærksom, når man befinder sig ved noget vand. En af vores venner i Seljord fortalte, at det var smart at kigge i vandkanten, i bugter, hvor bæverens træ kunne flyde ind og samles op. En anden lokal kvinde fortalte, at man kan se bæveren flere steder, når man padler i kano eller kajak langs kysten. Man må dog være stille, da bæveren er et meget sky dyr, og det er sjældent at møde den. – Jeg håber dog, at du er heldig at lykkes med dette, eller at du finder dit stykke afgnavede træ, som kan berige dig, med hvad end du tillægger det af symbolik.


Tags


Relaterede indlæg

At finde krystaller i Norge

At finde krystaller i Norge
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>