marts 23

At finde krystaller i Norge

Imens vi boede i Norge opdagede jeg at man kunne finde mange smukke krystaller og mineraler i fjeldene. Det tog dog noget tid, da jeg i lang blot bemærkede, at der var flotte sten på vores ture. Jeg var ikke klar over hvad der egentlig gemmer sig af skatte i fjeldet. Det udfoldede sig dog efterfølgende igennem flere utrolige overraskelser og oplevelser, som jeg her vil dele mine erfaringer med.

Jeg har altid elsket krystaller, men antog at det var noget der kom fra miner i Brasilien, Afrika, Pakistan, hvilket det også primært gør. De findes dog i alle bjerge og hvor vidt de udvindes, afhænger af om det kan betale sig. Det mener Nordmændene ikke, da den pris krystaller kan sælges til, ikke opvejer den løn der kræves for at udvinde dem. Det fik jeg fortællinger om på sølvmine museet i Kongsberg, hvor alle de krystaller de forhandlede kom fra Brasilien. Der findes folk som sælger de krystaller som de finder, bl.a. har jeg set flere videoer af en mand der har en lille butik i Tønsberg, hvor han sælger det han finder. Jeg forestiller mig at Nordmænd, som forstår sig på den energetiske værdi af krystaller og som har pengene, også gerne vil betale for at få lokale krystaller. – Jeg værdsætter personligt krystaller og sten fra et område, hvor jeg bjergbader, end importerede.

En dag i foråret hvor vi var på besøg hos nogle naboer i Seljord, talte vi om at mange bruger krystaller som hjælp til helbredelse af fysiske sygdomme, psykisk og følelsesmæssig smerte. Alle krystaller kan noget forskelligt og det kræver research for at finde en krystal til en given problematik. Vores naboer begyndte at fortælle om ´Jaspisfjeldet`, hvor man kan finde særligt mange jaspiskrystaller. Da der stadig lå sne, kunne vi dog ikke komme derop, men vi aftalte, at de tog os med til et andet fjeld i nærheden, hvor man også kunne finde meget jaspis.  På dette fjeld kom vi heller ikke så højt op, da der stadig lå meget sne. Vi fandt nogle røde sten, hvilket dog var rød kvarts og heldet var ikke med os der. Rød Jaspis er en af de mest fysisk healende sten, som særligt hjælper på fysiske smerter. Den giver ro, tryghed og stabilitet og fremmer mod og robusthed. Rød Jaspis giver desuden jordforbindelse, beskytter mod uheld og er en stor hjælp ved fysiske smerter.

Efterfølgende havde jeg flere vandreture, hvor jeg målrettet begyndte at søgte efter både rød jaspis, ametyst og bjergkrystal. Der lå dog sne i fjeldene længere end forventet og mit krystal eventyr blev ikke fuldt udfoldet imens vi boede i Norge. Jeg talte ofte med vores nabo, som morede sig over min entusiasme og kaldte mig ”Stein gal”. Hun viste mig en kæmpestor bjergkrystalklynge, som hun havde liggende ude i sin have. Hun fortalte at hendes tante 30 år tidligere havde fundet den på en vandretur i Fjeldet i nærheden af Bø. Da tanten døde og boet blev fordelt, havde min nabo fået den med hjem. Hun sagde at den før havde været endnu smukkere, men at flere af krystallerne var faldet ud. Nu lå den og pyntede på trappen med hendes urtepotter. Hun mente dog at jeg ville værdsætte den meget mere end hun gjorde og var så sød at forære mig den. Jeg blev meget rørt og taknemmelig over gaven. Krystallen betyder meget for mig og står i dag og pynter på en særlig plads i vores stue. Jeg bruger den ofte i meditationer og sætter andre krystaller ved siden af den. Det siges at bjergkrystallen har en høj energi frekvens, at den bringer lys, opløftende, alsidigt healende.  Bjergkrystallen forstærker også det som er, uanset om det er andre krystaller, positivt eller negativt.

Stor bjerg krystal klynge fundet tæt på et Fjell ved Bø i Telemark for 30 år siden. En meget smuk gave fra min nabo i Seljord.

Når du finder krystaller, er det som meget andet ikke altid noget du skal tage med dig. Det er som med sankning i naturen, at du kun skal tage det du har brug for at efterlade så andre også kan få. Aldrig tage over halvdelen og sikre at arten kan overleve og vækste. Når vilde blomster står smukt i naturen, kan det være bedre at lade dem stå, frem for at plukke dem og lade dem visne i en vase. Samtidig skal du ikke udøve vold, eller begå et mindre overgreb på naturen for at få det du vil have. Ser du en smuk krystal i en klippe, som du umiddelbart ikke kan få den ud, så accepter at den hører til i klippen. Nyd i stedet synet, rør ved en, mediter et øjeblik på det, tag det ind energetisk og glæd dig over at andre også kan få oplevelsen. Vi må huske at når naturen rør os, kan det blive hos os for evigt.

I efterårsferien 2022 fandt jeg de første klynger med små bjergkrystaller i en klippe ved en lille sti. Jeg spottede først et hvidt område i klippen og da jeg kiggede nærmere efter, kunne jeg se at der i midten var en åbning til et hulrum at der inde i det, var en masse små krystalklynger. Da jeg rørte ved lommen, sad flere af stykkerne løst og nogle lå løst nede foran i jorden, blandt andet små krystalstykker som var faldet ud af klyngerne.  Et stykke mere kunne jeg med lidt tålmodighed lirke løs og resten, som sad godt fast i klippen, lod jeg sidde. Med en hammer og mejsel, eller andre redskaber kunne jeg have fået det hele fri.  Begæret for at tage det hele med fyldte i mig, da jeg kender flere der ville elske at få et stykke i julegave. Jeg har dog lært at naturen ikke er til for os, men at vi skal møde den med respekt og blidhed. Derfor tog jeg kun det løse med mig, mærkede efter en ekstra gang om det føltes ok at tage det med og takkede fjeldet for gaven.

Lige da jeg gjorde fundet, blev revet med af min begejstring og var helt oppe at køre. Imens jeg pillede i hulrummet og jorden omkring mit fund, skar jeg mig, hvilket ofte sker, grundet skarpe kanter på mineralerne. Derfor tag den med ro og vær forsigtig, da du kun således kan håndtere det rigtigt. De hvide sten (hvid kvarts) kan du finde over alt i Norge og er i sig selv ikke så spændende. Det spændende er at bjergkrystallen med det rette betingelser i fjeldet, vokser ud af det hvide. Derfor kan du være heldig at du finde små bjergkrystaller på de hvide sten, det er dog sjældent, og hvis du gør, så er de slidt meget ned.

Krystaller jeg har fundet i Norge: Bjergkrystal/røgkvarts, Sten med flere lag bl.a. en isblå krystal og ammetyst, solsten, rød jaspis, en sten der skinner af både /sølv/bronce og en grøn krystal jeg ikke husker navnet på 🙂

Krystaller og unikke sten med særlige egenskaber er en videnskab for sig. Det er dog en enormt spændende rejse at begive sig ud på. Begynd med at læse om hvad de krystaller som fanger din interesse står for. Du kan google hvilke sten/krystaller, som kan hjælpe dig med specifikke psykiske/følelsesmæssige og fysiske problematikker. Køb de sten du er draget af, nyd synet af dem og sans dem.

Når du først har anskaffet dig krystaller og sten, så pas godt på dem og plej dem, så de fortsat kan bidrage bedst muligt. De gør du ved at rense den i koldt rindende vand, ligge dem i sollys, hvor de kan blive yderligere renset imens de tørrer. Lad dem op i månelys. For nogen er dette måske flippet. Men i arbejdet med krystaller og mange andre ting, arbejdes der med en dybere energetisk bevidsthed. I bl.a. kvantefysikken, taler man om al tings forbundethed og et. For at forstå dette med videnskabelige briller, kan jeg anbefale at læse bøger af bl.a.  Bruce Lipton, Greg Braden, eller Ken Wilber.


Tags


Relaterede indlæg

Bjergbadning

Bjergbadning
{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>